Tjekliste før du bestiller en rådgivningssamtale om familiens økonomi

Start med at sætte ord på, hvad du vil have ud af samtalen

Mange kommer til en rådgivningssamtale med en fornemmelse af, at noget er uklart, men uden at kunne sige præcis hvad. Det er helt i orden, men samtalen bliver mere brugbar, hvis du på forhånd har skrevet en eller to sætninger om, hvad du håber at have i hænderne bagefter. Det kan være et første udkast til et fælles husstandsbudget, en revideret fordeling af bidrag, eller blot en fælles forståelse af, hvad der egentlig er jeres udgangspunkt.

Prøv at formulere målet, så det kan afgøres: Har vi en plan, vi alle kan læse? Ved vi, hvem der betaler hvad? Et mål som at få styr på det hele er for stort til én samtale og giver planlæggeren svært ved at prioritere. Et mål som at blive enige om, hvordan børnenes fritidsudgifter fordeles mellem to husstande, kan vi derimod tage fat på med det samme.

Skriv gerne målet ned, før du går videre i tjeklisten, og læg det et sted, hvor du kan finde det igen, når samtalen nærmer sig.

• Hvad er det ene spørgsmål, der fylder mest lige nu?
• Hvad skal være anderledes om en måned?
• Hvem i husstanden skal kende resultatet?

Afklar, hvem der skal deltage, og hvem der skal vide besked

I en sammenbragt familie er det ikke altid indlysende, hvem der bør sidde med. Nogle gange er det de to voksne i husstanden. Andre gange er det en person alene, som først vil forstå sin egen situation, før resten af familien inddrages. Begge dele er rimelige valg, og det vigtigste er, at du tager det bevidst i stedet for at lade det ske af sig selv.

Tænk også over, hvad de øvrige skal vide bagefter. Hvis én person går fra samtalen med nye aftaler om bidrag, men ikke får fortalt de andre, kan det skabe mere uro end før. Overvej derfor, hvordan resultatet kan deles, og hvilke tal der er private. På platformen kan du styre, hvem der ser hvad, og den mulighed er værd at have i baghovedet, når du beslutter, hvem der skal med.

Hvis børn er berørt af beslutningerne, så overvej, hvad de skal have at vide, og hvornår det er passende.

• Hvem deltager i samtalen, og hvem hører bare om den bagefter?
• Er der tal, som kun du selv skal se?

Saml de oplysninger, der gør samtalen konkret

Du behøver ikke have et perfekt regnskab, men et groft overblik gør en stor forskel. Find de seneste kontoudtog eller en liste over faste betalinger, og skriv de omtrentlige indtægter ned for hver voksen i husstanden. Medtag også mere uregelmæssige indtægter, hvis nogen har dem, for dem er netop en af grundene til, at mange familier har svært ved at planlægge.

Tilføj de udgifter, der løber på tværs af husstande: samvær, institution, fritidsaktiviteter, tøj og eventuelle bidrag til andre. Det er ofte her, uklarhederne ligger, og her en planlægger kan hjælpe mest. Hvis du ikke har tallene præcist, så skriv et skøn og marker, at det er et skøn.

Det er bedre at komme med ufuldstændige oplysninger, du er ærlig om, end at udskyde samtalen, til alt er ordnet. Planlæggeren vil alligevel gennemgå, hvad der mangler, og hvad der kan vente.

• Omtrentlige indtægter for hver voksen
• Faste betalinger og abonnementer
• Børnerelaterede udgifter i begge husstande
• Eksisterende opsparing eller gæld, du vil tale om

Overvej, om du har brug for at komme i gang eller justere

Samtalen tjener to lidt forskellige formål. Hvis du står helt i begyndelsen, handler den om at få opsat en struktur: et fælles budget ved siden af de personlige, og en første regel for, hvordan I bidrager. Hvis I allerede har en plan, handler den om at se på, hvad der ikke længere passer, fordi noget i familien har ændret sig.

Det hjælper at vide, hvilken af de to situationer du er i, for det afgør, hvordan tiden bruges. Er du nystartet, så vil du få mest ud af at være med til at tegne rammerne. Er du i gang, så er det en fordel at have en konkret ting, der skurrer, som du kan lægge frem fra start.

Ændringer i familien er en typisk anledning til en justering: nyt arbejde, et barn der flytter, en ændret samværsordning eller et større køb, I gerne vil planlægge sammen. Hvis du kan pege på en sådan ændring, er du allerede godt på vej.

Spørg dig selv, om der er uenigheder, der skal tales om først

Penge i en sammenbragt familie rummer ofte følelser, der ikke handler om selve tallene. Hvis du ved, at et bestemt emne er svært, er det klogt at gøre dig det klart, før du bestiller. Det kan være, hvordan indkomster vægtes, hvem der betaler for fælles ferier, eller om børn fra tidligere forhold behandles ens.

En rådgivningssamtale kan ikke afgøre sådanne uenigheder for jer, men den kan skabe rum til at tale om dem roligt og med tal på bordet. Det kan hjælpe, at en udenforstående stiller de spørgsmål, som ingen af jer kan stille uden at det lyder som kritik.

Hvis uenigheden er meget skarp, kan det være en idé først at tale sammen derhjemme om, hvad I hver især ønsker. Så kommer I til samtalen med to klare ønsker frem for én uafklaret spænding, og planlæggeren kan bruge tiden på at finde en fordeling, der føles rimelig.

• Hvilket emne er sværest at tale om?
• Hvad vil hver af jer helst opnå?

Vær klar over, hvad samtalen koster, og hvordan du bestiller

Til sidst bør du vide, hvad du går ind til. Prisen for en rådgivningssamtale står på siden Priser, sammen med hvad den dækker, og hvad der kan ændre den. Det er en god idé at læse den, før du beslutter dig, så der ikke opstår overraskelser bagefter.

Du bestiller ved at sende en henvendelse via kontaktsiden. Du får derefter en skriftlig bekræftelse, og betaling sker mod faktura med bankoverførsel. Der er ingen betaling undervejs på hjemmesiden, og du forpligter dig ikke, før du har set bekræftelsen og er tilfreds med den.

Hvis du er i tvivl om, om samtalen passer til din situation, kan du skrive det i din henvendelse. Du behøver ikke have svaret på alt, før du tager kontakt, og vi vil hellere svare på et par spørgsmål end have, at du bestiller noget, der ikke passer.

• Læs prisen og hvad den omfatter
• Send en henvendelse via kontaktsiden
• Gennemgå bekræftelsen, før du betaler fakturaen